Manual til afsloering af Jedediah Berry

Den første bog, der er anført af Nancy Pearl i hendes seneste NPR funktionen på Mysteries Du kan have misset undervejs er Jedediah Berry's Manual of Detection. Jeg har ikke glip at en ⎯ det var en af mine favorit læser af året hidtil. Men jeg kom for sent til at fortælle dig om det, så jeg har tænkt mig at piggyback på Pearl's henstilling om at gøre det for sent nu. Pearl smukt opsummerer det meget vanskeligt at opsummere bog som følger:

Jedediah Berry's Manual of Detection er den slags roman, der er umuligt at karakterisere med nogen nøjagtighed. En sammenlægning af litterære fiktion, fantasi og mystik, det ekkoer med hyldest til skrivning af Borges, Calvino, Auster og Kafka. Men for alle, at det kan ligne, Manual of Detection er helt original. Set i en bygning, kun kendt som Agenturet vil i et ukendt, lidt uhyggelig by, den nye karakteristika Charles Unwin, en kræsen, rutine-drevet kontorist, der arbejder for en berømt detektiv ved navn Sivart.

En dag, alt i Unwin's bestilte liv er kastet ud i kaos, når Sivart's boss bliver myrdet, Sivart forsvinder og Unwin er ufrivilligt forfremmet til detektiv fra sin ydmyge stilling som kontorassistent (et job han ser frem til hver dag). Den eneste måde Unwin kan få sin elskede ekspedient tilbage er at finde Sivart, men samtidig forsøger at gøre det, han bliver opmærksom på eksistensen af en nedrige plot om at overtage verden af en organisation, opsat på at infiltrerer folks drømme.

Det lyder lovende, er det ikke? Og det løfte er fuldt realiseret i romanen. Her er en liste af overlappende grunde til, at jeg elskede The Manual of Detection:

1. Plottet er fjollet opfindsom. Der var øjeblikke, hvor det hele var så surrealistisk, at jeg bare lod mig drive (drømmelignende) og ikke engang forsøge at følge den røde tråd i handlingen. Men så en forbindelse vil give anledning til for mig, og jeg ville blive voldsomt forvirrende det hele ud igen. Den sidstnævnte form for læsning var en cerebral fornøjelse, og den tidligere, bare en fornøjelse.

2. Romanen er vidunderligt atmosfærisk. Universet, at Berry har skabt her er en, som jeg nød bebo. Jeg ønskede ikke at overlade det til sidst. (For en forsmag på det, skal du klikke over til bogens hjemmeside, som en eller anden måde fremmaner den samme stemning.)

3. Romanen både er håndbogen for Detection og handler om manuel registrering. Jeg er en sucker for bøger inden for bøger, og dette ene er formuleret meget smart, og med en dybt tilfredsstillende sans for detaljer. For eksempel gør tidligt på et af de tegn, der henvises til side 96 i manualen. Jeg straks henvendte sig til side 96 i romanen og var glad ved, hvad jeg fandt der.

4. Den er fuld af arrestere billeder, der har holdt med mig uger senere, chef blandt dem, vores tilbageholdende helten Charles Unwin cykle i regnen under en paraply sindrigt hooked på hans styr.

Jeg kan ikke vente med at se, hvad fabelagtig bog næste fremgår af den frugtbare hjerne Jedediah Berry. I mellemtiden vil jeg sandsynligvis genlæse denne en gang eller to.